3 rengøringstips til hjemmet!

Hvis du, lige som så mange andre, ser rengøring som en pligt der skal overstås – helst både hurtigt og effektivt – så er du kommet til det rigtige sted. Her får du nemlig tre gode tips til hvordan du hurtigere, mere effektivt eller på lignende aflastende måde, kan få gjort dele af hjemmet skinnende rent!

Bagepulver til ovnrengøring

Den første på listen her kan være en, du måske allerede har hørt om før. Hvad end det er tilfældet eller ej, så kan du faktisk bruge både bagepulver og natron til rengøring af din ovn. Du blander blot natron eller bagepulver sammen med en smule vand, trækker et par engangs nitril handsker på og sørger for at få det smurt godt ud i hele ovnrummet, så det kan sidde natten over. Herefter kan du fjerne det igen med en klud, og voila!

Stearin på dug eller bord?

Har du også oplevet den trælse situation, at der, efter du har tændt et stearinlys til pæn middag, er dryppet stearin ned på dit bord eller din dug? Så ved du også hvor svært det kan være at få af, uden at ridse eller efterlade mærker. For at gøre det nemmere, kan du opvarme stearinen – for eksempel med en hårtørrer – og så kan du fjerne det spildte med et betalingskort eller lignende. Nemt og effektivt!

Miraklet – brun sæbe

Hvis ikke du er faldet pladask for brun sæbe allerede, får du her endnu en grund til at sørge for, at det altid skal være i sortimentet af rengøringsartikler. Brun sæbe kan nemlig bruges til utrolig mange ting, heriblandt at gøre bageplader og ovnriste rene. De skal blot smøres ind i sæben og lægges i en plasticpose natten over. Dagen derpå er det så muligt at skrubbe dem helt rene med for eksempel en skure- eller stålsvamp, uden det helt store besvær!