Er det sundt at drikke kaffe?

Det har længe været diskuteret, om det er sundt eller usundt at drikke kaffe. Det viser sig dog, at kaffe faktisk er ret sundt. Det er proppet med antioxidanter og andre gavnlige næringsstoffer, der faktisk kan forbedre din generelle sundhed. Det er godt nyt for kaffeelskere, der ikke kan komme igennem dagen uden, men det er også godt nyt for dig, som måske slet ikke er kommet i gang nu. Vi har her fundet 5 sundhedsmæssige fordele ved at drikke kaffe.

Kaffe forbedrer dit energiniveau

Kaffe indeholder koffein, som er det mest anvendte psykoaktive stof i verden. Det er derfor mange drikker deres første kop kaffe tidligt om morgenen – nemlig for at få et ekstra skub, når man føler sig træt eller uoplagt. Koffein optages i blodbanerne og føres op til hjernen. Når det når op til hjernen, blokerer det for en hæmmende neurotransmitter kaldet adenosin. Når den bliver blokeret, bliver mængden af noradrenalin og dopamin fra andre neurotransmittere, og det fører til øget frigivelse af neuroner. Flere undersøgelser viser, at koffein faktisk forbedrer flere forskellige aspekter af hjernens funktioner, heriblandt hukommelsen, humøret, reaktionstiden og den generelle kognitive funktion.

Kaffe øger fedtforbrændingen

Koffein er også kendt for at være en af de eneste naturlige stoffer i verden, hvor det faktisk er videnskabeligt bevist, at det øger fedtforbrændingen. Nogle undersøgelser viser, at koffein faktisk kan øge dit stofskifte med op til 11 procent. Det er en fantastisk fordel, når man også lige husker på, at kaffe jo i sig selv er en kaloriefri drik – hvis man altså ikke lige tilføjer en masse mælk og sukker.

Kaffe reducerer risikoen for kræft

Kræft er uden tvivl den sygdom, der kræver flest dødsfald i verden. Kaffe kan dog være med til at mindske risikoen for at udvikle to forskellige typer af kræft, nemlig lever- og tarmkræft. Undersøgelser viser, at folk, der drikker kaffe regelmæssigt, har op til 40 % lavere risiko for at udvikle leverkræft og 15 % lavere risiko for at udvikle tarmkræft.

Kaffe mindsker risikoen for type-2 diabetes

Type-2 diabetes er et kæmpe sundhedsproblem i hele verden med over 300 millioner mennesker ramt. Type-2 diabetes viser sig i forhøjet blodsukkerniveau i forbindelse med insulinresistens eller manglende evne til at udskille insulin. Man ved endnu ikke hvorfor, men kaffedrikkere har en betydelig mindre risiko for at udvikle type-2 diabetes. Undersøgelser viser faktisk, at dem, der drikker meget kaffe, har op til hele 60 procent lavere risiko for at udvikle sygdommen. En anden undersøgelse har vist, at risikoen for at udvikle type-2 diabetes faktisk falder med 7 procent pr. kop dagligt.

Kaffe kan beskytte dig mod Alzheimers og demens

Alzheimers er en skræmmende sygdom, som går ud over hjernefunktionen. Den viser dig først og fremmest ved dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Undersøgelser viser, at kaffedrikkere har hele 65 % lavere risiko for at få Alzheimers sygdom.

Du kan altså derfor roligt nyde din morgenkaffe – uanset om der er tale om espresso kaffe, cappuccino eller noget helt tredje – og samtidig nyde godt af alle de sundhedsfordele, der følger med.