Gelatinefri slik
For mange er brugen af gelatine i fødevarerprodukter en ukendt størrelse, og derfor er de fleste nok heller ikke klar over, at muligheden for gelatinefri slik eksisterer. Gelatine anvendes ofte som et fortykningsmiddel i fødevarer som f.eks. is, margarine, syltetøj og slik. Gelatine fremkommer af et protein fra enten en ko eller en gris. Der har været udtrykt bekymring i forhold til, om der kunne overføres sygedomme som kogalskab i materiale fra køer. Derfor har Storbritannien, Portugal og Schweiz forbud mod at eksportere gelatine af kvæg, da der i disse lande er en højere risiko for kvæg, som er inficeret med kogalskab. I Danmark oplyste producenterne af dansk vingummi tilbage i 2000, at gelatinen her stammede fra grisehud.
Masser af muligheder for gelatinefri slik
For veganere og muslimer er det naturligvis et problem. Derfor er det nødvendigt at producere diverse fødevarer uden brug af gelatine. I slik betyder det, at konsistensen vil være blødere end ved brugen af gelatine. Men der er stadig en lang række muligheder for at få opfyldt dit behov for slik. Der er både vingummi, chokolade, bolcher og lakrids som muligheder. Derudover er der også lavet variationer indenfor de forskellige sliktyper. Du kan f.eks. godt få engelske vingummier, sure vingummier eller de klassiske vingummibamser med frugtsmag.
Erstatningen for gelatine
Agar agar hedder det produkt, som anvendes i stedet for gelatine. Det er baseret på tang i stedet for dyr. Agar er en geleagtig substans, der hovedsageligt bliver brugt som fortykningsmiddel og som dyrkningsmedie i mikrobiologisk arbejde. Ordet agar kommer fra det malaysiske ord agar-agar. Du kan selv købe produktet i enhver Matas, hvis du gerne vil slippe for brugen af husblas, når der skal laves fromager eller fugt- og saftgelé.
Agar ar naturligt fremkommende og udvindes af cellevæggene af rødalger eller tang. I det indiske køkken er agar kendt som Kina Græs, og bliver brugt til at lave desserter.
Det vidste du ikke om gelatine
Jo længere du kan trække en vingummi, jo mere gelatine er der typisk tilsat. Du kan ikke vide, hvilke af de tilladte dyr, der er brugt til fremstilling af gelatine. Udover til brug i madvarer anvendes gelatine til kapsler omkring medicin, samt som bindemiddel i fremstilling af filmruller til fotografiapparater. Gelatine kommer fra det latinske gelatus og betyder stiv eller frossen. Gelatine fremstilles ved udkogning af ben, hud og andre animalske produkter. I produktionen bliver gelatine steriliseret ved 140 grader, før det tørres til det endelige produkt.