Gode råd som kan forebygge stress

Mange af os har arbejde hvor vi typisk bruger samme dele af hjernen. Når vi holder fri, så laver vi typisk noget helt andet. Afvekslingen er helt afgørende i forhold til at holde vores hjerne sund og rask og så at vi kan holde os stressfrie.

I dag er det muligt at måle på en hjernes aktivitetsniveau, og hvis vi gør vi det, så vil man kunne se, at hjernens aktivitetsniveau over en dag er relativt stabil, uanset, hvad det er vi laver. Det, der er afgørende er, hvordan aktivitetsniveauet er fordelt. Når vi arbejder, så er det nogle bestemte dele af hjernen, der bliver brugt. Hermed vil der være aktivitet i bestemte dele af hjernen. Når vi holder fri, vil aktivitetsniveauet samlet set være det samme, men det vil være andre dele af hjernen, der er aktive. Tankerne får mere frit flow, og hjernen foretager sig i højere grad, hvad den har lyst til. Det er vigtigt at holde en god balance, mellem arbejde og fritid.

Pauser holder stressen på afstand

Balancen mellem arbejde og fritid er så vigtig. Når vi er på en gåtur ude i skover, tager en svømmetur i svømmehallen, eller leger med børnene, så er det andre dele af hjernen, og i højere grad vores krop, der er på arbejde. Herved aflaster vi de belastede dele af hjernen og giver bedre betingelser for at opbygge energi, lyst, humør, glæde og overskud.

Hvis du allerede er blevet ramt af stress, så kan det være så at du har nedprioriteret din fritid i nogen tid, eller pauser i det hele taget. Denne form for livsstil har måske virket godt på den korte bane mht. at nå mere på arbejdet f.eks. Men på den lange bane kan det være en rigtig dårlig idé.

Der er selvfølgelig andre ting som også kan lede til stress, f.eks. traumer, økonomiske problemer, skilsmisse osv. Uanset hvad, så er der hjælp at hente, du kan blive stressfri igen. Hvis du er ramt af stress, så anbefaler vi at du går til en psykolog som er specialist i netop stressbehandling. Det er her du får den rette hjælp til at komme fri fra stress i dit liv.