Hvorfor oplever så mange hold i ryggen?
Hold i ryggen er en ganske udbredt form for rygsmerter. Hold i ryggen kendetegnes ved en følelse af at ryggen låses fast og det er smertefuldt særligt at bevæge ryggen. Særligt drej i ryggen vil typisk være ganske smertefulde og af denne grund næsten umulige at udføre.
Derfor er hold i ryggen ikke bare dårligt for ryggen, de fleste af dine bevægelser hæmmes hvis du er så uheldig at få et hold i ryggen. Få kan nemlig udføres uden en fri og ordentlig fungerende ryg, og derfor kan et hold i ryggen, på trods af at være ret ufarligt, virke virkelig invaliderende i hverdagen.
Hvorfor får man hold i ryggen?
Hvorfor man præcis får hold i ryggen, er stadig lidt af et mysterium. Ryggen er en kompliceret mekanisme, hvor en masse dele arbejder tæt sammen. Budene på hvad der forårsager hold i ryggen, er ting som muskelkrampe, overbelastning af sener eller at en af ryghvirvlerne fastlåses. Selvom vi ikke helt præcis ved hvilke anatomiske forhold hold i ryggen skyldes, kan vi sige en del om de situationer der udløser dem.
Hold i ryggen skyldes typisk en eller anden uhensigtsmæssig bevægelse eller overbelastning af ryggen. Det kan også forekomme hvis du har siddet eller ligget for dårligt, og dermed gjort en muskel i rygsøjlen stiv. Denne sidste mulighed kræver typisk at din ryg udover at sidde forkert udsættes for kulde eller træk.
Hvilke symptomer er forbundne med hold i ryggen?
Hold i ryggen vil typisk manifestere sig i form af de i første afsnit nævnte smerter. Ofte vil du til at starte med opleve, at du simpelthen ikke kan bevæge ryggen overhovedet uden at opleve store smerter. Typisk vil smerterne primært være at finde i lænden, den nederste del af ryggen.
Du kan dog også opleve at smerterne stråler ud til andre dele af kroppen herunder særligt ballerne. Går smerterne dog lang længere ned end ballerne, altså helt ned i benene, bør du søge lægehjælp. I dette tilfælde kan der være tal om en diskusprolaps, hvilket er langt mere alvorligt end et hold i ryggen, så det er vigtigt at finde ud af om det er det der er galt med dig.
Hvordan behandles hold i ryggen?
Hold i ryggen er som nævnt tidligere ikke farligt. Ikke nok med det, så går det i de fleste tilfælde over af sig selv. Derfor er den umiddelbare behandling af hold i ryggen egentlig bare at forholde sig i ro, og sikre at ryggen ikke oplever yderligere overlast.
Første dag bør du bare ligge i sengen og slappe af, og har du fysisk hårdt arbejde eller dyrker du meget sport bør dette sættes i ro i lidt tid. Når du ikke oplever så mange smerter, kan du lave en øvelse hvor du lægger dig på maven, og bruger ryggen til at hæve overkroppen. Gør det forsigtigt, og vent hellere lidt med at starte på det, hvis du oplever smerter.
Hvor kan jeg få hjælp?
Hvis dette ikke fungerer, eller hvis du oplever at du får hold i ryggen flere gange, kan du overveje at få hjælp hos en kiropraktor med speciale i rygsmerter. Da hold i ryggen ikke er så farligt er det ikke altid lægen du bør gå til. En kiropraktor derimod, er ideel til at tackle en ting som hold i ryggen.
Kiropraktoren kan både hjælpe med helt præcis at identificere hvor problemet sidder, og derefter både behandle dig og hjælpe dig ved at give øvelser der både kan smertebehandle, men også forebygge hold i ryggen i hverdagen.