Sådan ved du, at du har besøg af rotter

Rotter er et meget almindelige skadedyr i Danmark – og faktisk er de også iblandt de mest skadelige. Rotter spreder nemlig bakterier over alt, hvor de kommer. De bærer faktisk på helt op til 55 forskellige sygdomme, som kan gøre os mennesker sengeliggende, bl.a. salmonella eller Weils syge. Rotter ødelægger også alt, hvad de overhovedet kan komme i nærheden af. De tygger i alt fra inventar og isolering til ledninger – og det kan i værste tilfælde udgøre en kæmpe brandfare.

Rotter er altså ikke en velkommen gæst, hverken i haven eller i huset. Vi har derfor her samlet de mest gængse tegn på, at du har besøg af rotter – og kommer med vores bedste tip til, hvordan du nemt og hurtigt slipper af med dem.

Tegn på rotter

Løbespor

Rotter har et dårligt syn, så de løber ikke tilfældigt rundt i din bolig. De løber i stedet i faste løbespor langs fodpaneler og vægge – og det gør de om natten. Hvis der er støvet i din bolig, vil du kunne se spor fra bl.a. hale og fødder efter en nat med rotteaktivitet.

Fedtede pletter

Rotter er ikke ligefrem renlige dyr. De efterlader fedtede pletter over alt, bl.a. på kanter, paneler og rør, når de løber rundt i deres faste løbespor. Pletterne er brune og fedtede, en blanding af urin og kirtelsekret, og det er disse pletter, som rotterne bruger til at orientere sig med og dermed finde deres faste løbespor igen.

Gangsystemer og nedsunkne fliser

Rotter er gode gravere og de er kendte for at lave komplekse gangsystemer under jorden. Det kan betyde nedsunkne fliser eller asfalt i din have eller indkørsel. Hvis du oplever dette, kan det derfor sagtens være tegn på, at du har besøg af rotter.

Gnavespor

Rotter har et skarpt sæt tænder, og de bruger dem gerne til at gnave i alt, hvad de kan komme i nærheden af, f.eks. skraldeposen. Hvis du har oplevet huller i poser med fødevarer eller i skraldeposen, skal du være opmærksom på formen af disse huller. Hvis der er et rundt afgnavet hul, er det mus; hvis posen dog i stedet er flænset op, så er det sikkert rotter.

Rottelugt

Rotter efterlader ikke kun ødelæggelse over alt. De efterlader også en meget skarp lugt – især tæt på deres reder. Lugten er en blanding mellem kloak og svinestald, så det er helt sikkert en lugt, du vil lægge mærke til og blive generet af i din hverdag.

Hvordan bekæmper man rotter?

Der findes mange forskellige husmorråd til, hvordan du kan slippe af med rotter, men de kræver ofte en del arbejde eller at du lever i ubehag i lang tid. Det er derfor ikke ideelt. I stedet kan du gøre brug af Gnaversirenen – et apparat, der udsender en højfrekvent lyd, som rotterne ikke kan tåle. Lyden stresser dem og sender dem på flugt, men den generer hverken dig, din familie eller jeres hund eller kat. Du skal blot sætte dette apparat i stikkontakten, og så klarer den faktisk arbejdet for dig. Nemmere bliver bekæmpelse af rotter altså ikke.